Lise og heksen

Det var en ganske almindelig tirsdag formiddag. Lille Lise var hjemme med mor i dag, fordi hun var syg – ikke alvorligt, bare lidt forkølet. Lise boede i et gammelt hus, der var ved at falde sammen. Det var de fleste af husene i området.

Lise sad i vinduet og kiggede ud. Fra vinduet så hun over på heksens hus. Det var hendes søster, der havde fortalt, at der boede en heks derovre. Det så også meget uhyggeligt ud, fordi malingen var skallet af og vinduerne var i stykker. Foran huset stod der kasser med trylleurter.
Pludselig kom der et vindstød og bladene i gården hvirvlede rundt. Lise syntes det så flot ud, når bladene dalede til jorden. Hun ville gerne se det tættere på, så derfor lænede hun sig lidt udover vindueskarmen. I det samme kom der endnu et vindstød og Lise fik overbalance og faldt ud.
Mens Lise faldt mod jorden blev alt under hende levende. Vandslangerne havde pludselig øjne og hugtænder og snoede sig som rigtig slanger. Bladene, som ellers havde lagt i en stor flot bunke, hvirvlede op og en stor sten kom til syne. Heldigvis landede hun ikke på stenen, men ramte jorden med et bump. BUMP! Hun slog sig og tårerne trillede ud af øjnene på hende.

Heksen i huset overfor havde set det hele og skyndte sig ud til Lise. Lige blev skræmt fra vid og sans og skreg ”MOAR”. Heksen kom nærmere og nærmere og sagde med sin hæse stemme: ”Lille pige kom til mig” ”Nej NEJ! Det vil jeg ikke” skreg Lise. (Heksen var faktisk utrolig grim, med en stor vorte på hendes store krumme næser. Hun havde gråt hår, som et sort tørklæde holdt på og en stor sort kjole. Heksen haltede og derfor havde hun en stok!)
Da afstanden mellem dem var på 1 meter, løftede heksen sin arm, så faretruende at Lise lukkede øjnene i frygt for slaget. Lise ventede og ventede, men smerten kom aldrig. Lise åbnede først det ene øje og tænkte på at løbe væk, men men men…. Hun kunne ikke løbe, for hun havde slået sin fod temmelig meget, da hun faldt. Så åbnede hun det andet øje og opdagede at den onde heks, havde fremstrakt sin hånd i en bemærkelsesværdig venlig gestus… Ville heksen hjælpe Lise? Dette ville hun.

Heksen fik Lise på benene og stod så Lise kunne støtte sig til hende. Sammen humpede de over til heksens hus, hvor Lise blev sat i en stol og fik forbinding på foden, samt et glas saftevand. Heksen var i virkeligheden ikke en heks, men en rar gammel dame, der ikke havde været heldig med udseendet.

Selv den dag i dag er Lise og ”heksen” stadig venner og Lise er tit over og få saftevand eller blive passet, hvis hun er syg. Den gamle dame kan sådan nogle gode historier…