"situationsfornemmelse?"

Dette handler om en aften på mit arbejde, som vikar i udegruppen på et plejehjem.

Efter vores første runde på madturen holder mine kollegaer og jeg pause i vores møderum. Vi har spist og sidder nu stille og roligt og snakker om aftenens begivenheder, da det pludselig banker på vinduet. To af mine kollegaer ignorerer lyden, og snakker videre. Jeg rejser mig og går udenfor, for at se, hvem det er. En ældre dement dame, står fortvivlet i sit nattøj og ved ikke hvor hun er.

Jeg henter mine to kollegaer, som er uddannet inde for området, for jeg kender ikke damen. De kommer ud til hende, mens de griner højt. Damen spørger fortvivlet: " Hvor er jeg henne?" Den ene af mine kollegaer siger: " Du er nok lige ude og gå en tur!" Hvorefter hun endnu engang griner højlydt. Den ældre dame, er stadig forvirret og ved ikke rigtig, hva hun skal svare til dette, og begynder at græde. Mine to kollegaer tager damen under hver sin arm, hvorefter de bevæger sig hen mod hendes beskyttede bolig. De er overgearet hele vejen derhen, mens de stadig skriger af grin.